Som I sikkert ved er DFU i gang med at finde en ny leverandør til vores dommertøj.

I den forbindelse er der under DFUs bestyrelse nedsat et nyt tøjudvalg. Udvalget består af:

Fra bredden:
– Ulrich K. Egebjerg
– Martin Olsgaard

Eliten:
– Michael Tykgaard
– Mads-Kristoffer Kristoffersen

DFUs bestyrelse:
– Kim Komdrup
– Formand Kim Hansen

Udvalget har netop sendt udbudsmateriale ud til en håndfuld leverandører. Målet er at lave en eksklusivaftale for DFU. En aftale som både omfatter bredden og eliten. Aftalen skal sikre kvalitetstøj til en fornuftig pris til alle DFU-dommere. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse hvilke leverandører, der er kontaktet. På nuværende tidspunkt er det planen, at aftalen for eliten skal løbe fra 1. januar 2022 til 30. juni 2027, mens den for bredden skal gælde i perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2027I udbudsmaterialet har vi forsøgt at være meget specifikke på, hvilke vi forventninger vi har til en ny leverandør. Det gælder også krav om fx forsyningssikkerhed, tøj i alle størrelser (herunder damemodeller), hurtig levering, krav om en repræsentant i Danmark, mv. Senere på måneden skal udvalget holde fysisk møde med udvalgte leverandører. Her skal de præsentere tøjet, så vi kan mærke og se kvaliteten.

#

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *