Morten Helweg Andersen og Tinus Pedersen er nye divisionsdommere og Troels Christensen er ny Divisionslinjedommer

DBU dommerudvalg har udsendt indplaceringslisten for den kommende halvsæson gældende for elitedommerne og talentdommerne under den centrale talentdommergruppe. Samtidig indføres en ny turneringsstruktur, hvor de to 2. divisionspuljer ombrydes til én 2. division og én 3. division. Alle rækker fra superliga til 3. division vil bestå af 12 hold.

Dommerstrukturen ændres derfor også lidt. De tidligere 2. divisionsdommere opdeles, så en del af dommerne kommer med i en ny divisionsdommer gruppe omfattende 1. og 2. division, organiseret i elitedommerregi, mens andre indplaceres som 3. divisionsdommere i talentstrukturen. På samme måde opdeles talentlinjedommerne fra talentdommergruppen i den nye divisionslinjedommer gruppe eller som talentlinjedommer i talentstrukturen. De nye grupper dækker altså både 1. og 2. division, men dommerne og linjedommerne vil være kategoriseret, så de får en overvægt af kampe enten i 1. division eller 2. division.

Talentstrukturen under CTG omfatter rækkerne fra 3. division til serie 2, og her er Morten Helweg Andersen og Tinus Stengaard Pedersen avanceret til 3. division. Philip Hovgaard Lassen er samtidig avanceret til Danmarksserien, mens vi har fået en ny dommer med i gruppen, Tobias Pedersen i serie 1.

Samlet har Aalborg følgende dommere i eliteregi:

–        Superligadommer: Mikkel Redder

–        Superligalinjedommer: Sune Feddersen og Lars Rix

–        Divisionsdommer: Michael Rasmussen (1. division) og Nicklas Hovgaard Lassen (2. division)

–        Divisionslinjedommere: Steffen L. Christensen (1. division), Henrik Hansen (1. division) og Troels Christensen (1. division)

I talentregi under CTG har vi følgende:

–        3. divisionsdommer: Morten Bach Jepsen, Morten Helweg Andersen og Tinus Stengaard Pedersen

–        Danmarksserien: Mathias Levin Pedersen og Philip Hovgaard Lassen

–        Jyllandsserien: Christoffer K. Oredsen og Mikkel Gantzel

–        Serie 1: Tobias Pedersen

Stort tillykke til alle jer, der er rykket op.

#

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *