DBU har i dag udsendt indplaceringslisten for den kommende halvsæson for eliten, der dækker superligaen, 1. og 2. division, samt for Central Talentdommergruppe (CTG), der omfatter 3. division til serie 1. Og der er flere oprykninger blandt vores kolleger fra AAFDK.

Morten Bach Jepsen avancerer til divisionslinjedommer, efter han i foråret valgte at skifte fløjten ud med flaget. Morten indplaceres i første omgang i 2. division og indgår i talentcore. Morten har tidligere dømt i 2. division, men ved opsplitningen i 2. og 3. division sidste sommer, blev Morten indplaceret i 2. division. Endvidere avancerer en af tidligere AAFDK kolleger, Jacob Kobberrød, også til 2. division, dog som dommer.

Mathias Levin Pedersen rykker i 3. division, der altså er den højeste række under CTG. Udover Mathias rykker også Nanna Løf Andersen og Sigurd Kilden (begge Aarhus) i 3. division.

Vi har også to nye ansigter i CTG fra det nordjyske, hvor både Lucas Ellegaard og Mikkel Thomsen træder ind i talentgruppen og samtidig avancerer til DS. Her rykker også Lasse Ross Clausen fra Aarhus i DS.

Sidst rykker Tobias Pedersen i JS, sammen med Mads Hansen Baatrup, Anna Kjær Schmidt (begge Aarhus) og Jonas Johansen (Herning).

Et kæmpe tillykke til jer alle

#

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.