DBU har i dag udsendt indplaceringsliste for foråret 2021 gældende for elitedommerne og talentdommere i CRG/RTG regi.


Blandt elitedommerne er der status quo blandt vores dommere i AAFDK. DBU har dog skiftet én af Fifa dommerne, således Sandi Putros fremover fremgår blandt de 7 danske Fifa dommere, men Michael Tykgaard udgår af listen. På samme måde er der én ny Fifa linjedommer på listen, hvor Steffen Bramsen har erstattet Christian Brixen.

Blandt talentdommerne i CTG/RTG regi er der sket indplaceringsændring for Mikkel Gantzel, der er avanceret til JS. Samtidig har vi fået 3 nye med i gruppen, idet Mathias Levin i DS og Christoffer Oredsen i JS nu indgår i RTG-1. For Christoffer er der samtidig tale om oprykning til JS. Endvidere er Christian Rüdinger nu med i RTG-2 med indplacering i S1. Christian er i gang med uddannelse i Vejle – derfor tilhørsforholdet til RTG-2 i stedet den normale tilknytning til RTG-1 for vores dommere i det nordjyske. Tillykke til Mikkel med oprykningen og til de tre nye i dette talentregi.


Endeligt er en af vores tidligere dommere fra Aalborg, Jacob Kobberrød, er avanceret til 2. division. Jacob er nu bosiddende i Aarhus, hvor han studerer. Også et stort tillykke til Jacob. Blandt 2. divisionsgruppen er 10 dommere på tværs af landet del af Talentcore, der er talentarbejde forankret under DBU dommerudvalg. Nicklas Lassen er blevet en del af dette talentarbejde – også tillykke til Nicklas.

#

One response

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *