Det bliver en af de mest rutinerede dommere, der skal lede Danmarks kvartfinale mod Tjekkiet lørdag aften. UEFA har nemlig udpeget den 48-årige hollænder Bjorn Kuipers, der dømmer sin tredje kamp under EM-slutrunden, til at styre løjerne i Baku, når kampen fløjtes i gang kl. 1800.

Kuipers har allerede dømt Danmark én gang ved denne slutrunde, idet han også ledede kampen mod Belgien i Parken. Derudover har han dømt kampen mellem Slovakiet og Spanien.

De øvrige kvartfinaler ledes af følgende dommere:
– Schweiz – Spanien: Michael Oliver (England)
– Belgien – Italien: Slavko Vincic (Slovenien)
– Ukraine – England: Felix Brych (Tyskland)

#

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *