Velkommen til Aalborg fodbolddommerklub

Aalborg Fodbolddommerklub har indgået aftaler med OK Benzin, ForeningsEl ved Energi Nord, samt KlubBonus.dk - Læs mere om dine muligheder under Sponsorer.

Nyheder - Opdateret 19. maj


        (der er d.d. 270 medlemmer i Aalborg Fodbolddommerklub) 
 


Champions League finale: (19. maj)
Når finalen spilles lørdag aften, er det afslutningen af den 58. udgave af turneringen. Fra 1955 til 1991 blev den spillet som "European Champions Club's Cup" - eller Europacuppen for Mesterhold - og fra 1992 blev den spillet som den i dag kendte Champions League, der ikke kun inkluderer de nationale mestre. Mest vindene hold er Real Madrid, der har vundet turneringen hele 9 gange (heraf 2 i Champions League), mens Milan har vundet 7 gange (heraf 3 i Champions League). Herefter følger Liverpool med 5 sejre (1 i Champions League) samt Ajax, Barcelona og Bayern München hver med 4 sejre. Mest overraskende vinder er måske Nottingham Forrest, der 2 år i træk tog titlen i europacuppen for mesterhold (1978-79 og 1979-80) 
I aften mødes altså Bayern München med 4 sejre (heraf 1 i CL) og Chelsea, der vil kunne tage deres første titel.
DIADORA dommertøj
:
(18. maj)
Der er nu oprettet en underside "DIADORA dommertøj", hvor Diadoras tilbud fremgår. Du kan bl.a. få en startpakke bestående af en valgfri dommertrøje, dommershort og strømper for kun 300,- kr.
Se mere på undersiden, hvor der også er information om bestillings- og leveringsprocedurer.
Champions League finale
:
(17. maj)
Årets Champions League afgøres lørdag, når Bayern München og Chelsea. UEFA har udpeget portugisiske Pedro Proenca som dommer, og han assisteres af landsmændene Bertino Miranda og Ricardo Santos som linjedommere samt Manuel De Sousa og Duarte Gomes som 5./6. dommere, mens spanske Carlos Velasco Carballo er 4. dommer. Kampen spilles kl. 2045 på Fussball Arena München.
Ugens kamp - uge 20
:
(17. maj)
Der er lokalopgør i jyllandsserien 1 pulje 1, når Lindholm IF søndag kl. 1830 tager imode Aalborg Freja. LIF ligger midt i rækken med 12 point, mens Freja på 2. pladsen har 17 point. Kampen dømmes af Kandeepan Armugasamy, der har Henrik Larsen og Mikkel Redder med på linjerne. Udvikler på kampen er Mikkel Secher Marcussen. God kamp til jer alle. 
Bestyrelsens anbefaling vedr. dommertøj
:
(14. maj)
Bestyrelsen anbefaler, at breddedommerne vælger Adidas og talentdommerne investerer i Diadora.
Samtidig anbefaler vi, at 1. farve er sort og 2. farve er gul. Dog henledes opmærksomheden på, at der er frit valg for så vidt angår indkøb af mærkerne (Adidas/Diadora).
Bestyrelsen henstiller endvidere, at det enkelte medlem afventer kommende ”rabatordninger” (mere herom senere).

Seniorklubbens Vinsmagning
:
(12. maj)
Husk Seniorklubbens vinsmagning d. 1. juni - sidste tilmelding er fredag 25. maj til Ib Alstrup.
Indbydelse og opdateret oversigt over tilmelding kan ses på Seniorklubbens underside.
Ros fra Dansk Militært Idrætsforbund
:
(12. maj)
Den 8. og 9. maj afviklede Dansk Militært Idrætsforbund mesterskaber i Vodskov, og Generallæge Erik Darre, der er chef for Forsvarets Sundhedstjeneste og Dansk Militært Idrætsforbund, rettede i sin beretning ros til de nordjyske dommere - og det må vel være Aalborg Fodbolddommerklub.
"Der var kun én spiller, der brokkede sig til turneringsledelsen over en dommer. En Karup-spiller var svært utilfreds med, at Jørn Poulsen ikke gav en advarsel til en modspiller efter en sjov jubelscene ved et hjørneflag i en 7-mandskamp i Yngre Old Boys. Han spillede selv på "højt niveau" og kendte retningslinjerne!
Havde Jørn givet advarslen - så havde vi nok ikke været interesseret i Jørns deltagelse i 2013"
 
Således en stor tak og ros til de deltagende dommere.

Sponsor og samarbejdsaftaler:
Aalborg Fodbolddommerklub har indgået sponsor og samarbejdsaftaler med Klubonus.dk, OK benzin samt Energi Nord, som det har været omtalt tidligere. 
Se alle samarbejdsaftalerne og læs om dine fordele under Sponsorsiden.
 



webmaster@aalborgfdk.dk




Ældre nyheder: 
 
Oprykning til Kristian Connor Olesen: (7. maj)
Den lokale talentgruppe har meddelt, at Kristian Connor Olesen med omgående virkning indplaceres i serie 3. Tillykke med oprykningen til Kristian.


Oprykning til Mikkel Redder : (5. maj)
Talentdommerudvalget i region 1 har besluttet, at Mikkel Redder, efter en flot start på sæsonen, med omgående virkning indplaceres i serie 1.
Mikkel ønskes stort tillykke med oprykningen.

Cups i Kristi himmelfartsdagene
:
(4. maj)
Aalborg Fodbolddommerklubs medlemmer har nu muligheden for at deltage som dommere i et par internationale stævner med fodboldspillere fra Skandinavien, Tyskland, Polem, og Holland samt andre lande.

Aalborg City Cup og LKB Cup afvikles i Kristihimmelfarts-dagene - torsdag den 17., fredag den 18. og lørdag den 19.

Spilletiden begge steder er 2x20 minutter, og man tildeles 2-3 kampe ad gangen.

Aalborg City Cup:
Torsdag fra kl. 0940 til kl. 2030 på 9 11-mands baner
Fredag fra kl. 0800 til kl. 2030 på 9 11-mands baner.
Lørdag fra kl. 0800 til kl. 1900 på 9 11-mands baner.
Lørdag er der lidt 5- og 7-mands afsluttende kampe, ligesom vi skal bruge kollegaer til at klare straffesparkskonkurrencer.
Fodboldspillerne er fra U 13 og til U 18 og både piger og drenge.

LKB Cup:
Torsdag fra kl. 1030 til kl. 2100 på 4 11-mands baner.
Fredag fra kl. 1515 til kl. 2030 på 4 11-mands baner.
Lørdag fra kl. 0830 til kl. 2045 på 4 11-mands baner.
Fodboldspillerne er fra U 12 til U 15 og både piger og drenge.

Dommerne skal ikke tilmelde sig, men hvis der er nogle kollegaer der ikke ønsker at få kampe ved stævnerne, vil jeg gerne høre fra dem, da de så bliver tildelt kampe fra DBUjylland.
Men kollegaerne er også velkomne til at gøre opmærksom på, at de gerne vil deltage, og det til Finn på
aalborgfdk@stofanet.dk .
Afbud skal indsættes på vanlig måde på FODA, da jeg ser dem dèr.
Dommerne skal huske at have dommerkvitteringer, så de kan deres tilgodehavender på spillestederne.

Mvh.
Finn G. Sørensen